Options (Indstillinger)

Options – Open and Save

Open and save brugerflade

Denne fane indeholder alt vedrørende henholdsvis at åbne og gemme tegninger.

Feltet File Save

Save as

Bestemmer hvilket DWG‑format AutoCAD gemmer i som standard. Gælder for SAVE, QSAVE, SAVEAS og WBLOCK. Hvis du arbejder i en virksomhed med ældre AutoCAD‑versioner, er dette felt nyttigt.

Maintain Visual Fidelity for Annotative Objects

Indstillingen er kun relevant når du gemmer til dwg‑version 2007 eller ældre.
Systemvariabel = SAVEFIDELITY.
Annotative objekter nedbrydes til flere lag, så de vises korrekt i gamle versioner. Moderne workflows bør have dette slået fra.

Maintain Drawing Size Compatibility

Systemvariabel = LARGEOBJECTSUPPORT.
Styrer understøttelse af “large object size limit”. Hvis du arbejder med tunge tegninger eller eksterne programmer, kan dette påvirke kompatibilitet.

Thumbnail Preview Settings

Indstilling, der styrer thumbnail‑billeder ved gem.

Incremental Save Percentage

… ret nørdet, men her kommer en forklaring alligevel.
Systemvariabel = ISAVEPERCENT.
Det engelske ord incremental kan oversættes til gradvis/trinvis, og her dækker det over, at AutoCAD kun gemmer de ændrede dele af dwg‑filen i stedet for hele filen. indstillingen har betydning for, hvor meget spildplads AutoCAD må efterlade i dwg‑filen ved incremental save.

Indstillingen styrer den mængde plads, der afsættes i dwg-filer til trinvise lagringer (ved SAVE og SAVEAS), hvilket påvirker antallet af hurtige lagringer, der kan udføres, før en fuld lagring er påkrævet. Når estimatet for lagring af filen overstiger den angivne procentdel, vil den næste lagring være en fuld lagring. Gyldige værdier kan ligge i intervallet fra 0 til 100 procent, og AutoCADs standardindstilling er 50%.


Feltet File Safety Precautions

File Safety Precautions

Alt for nørdet til at vi gider gå i dybden med det.
Blot er det interessant at bemærke, at du kan signere din tegning digitalt, hvis du har behov for det og har en digital signatur til rådighed på din PC.


Feltet File Open

Rimeligt selvforklarende, så den springer vi let hen over.


Feltet Application Menu

Også pænt selvforklarende.


Feltet External References (Xrefs)

Tænder/slukker for demand-loading af xrefs, hvilket har indflydelse på, om en refereret tegning åbnes i baggrunden direkte eller om det laves en midlertidig kopi, som der refereres til.

  • Disabled: Slukkker for demand loading.
  • Enabled: Tænder for demand loading. Dette medfører, at den refererede tegning åbnes direkte (i baggrunden) og dermed forhindres det, at den kan redigeres af andre brugere.
    Lidt nørdet: Hvis du arbejder med clipped xrefs, der indeholder et spatial or layer index, kan du med fordel vælge denne indstilling, men husk altså, at så kan andre brugere ikke redigere xref-tegningsfilen.
  • Enabled with Copy: Tænder for demand loading, men AutoCAD bruger en kopi af den refererede tegning. Derfor kan andre brugere godt redigere den refererede tegning, mens den indgår som ekstern reference (xref) i en tegning.
    Indstillingen kan være en fordel, hvor I er flere, der arbejder på et projekt med f.eks. modelfiler og tegnngsfiler. I dette tilfælde kan en bruger godt arbejde på en modelfil, mens en anden bruger arbejder på tegningsfilen, hvor modelfilen indgår som reference.

Tjekboksen Allow other users to Refedit current drawing styrer, om den aktive tegning kan in-place-redigeres med REFEDIT, når den er refereret til i en anden tegning. Systemvariablen hedder XEDIT.


Feltet Object ARX Applications

Indstillinger for indlæsning af avancerede AutoCAD-tilføjelser. Kun relevant for udviklere og meget avancerede brugere.


Næste side: Plot and Publish