Konvertering fra CTB (Color Dependent Plot Styles) til STB (Named Plot Styles)
Konvertering fra CTB til STB sker i to trin …
Trin 1
Kald kommandoen CONVERTCTB fra AutoCADs kommandolinje. Hermed vises fil-dialogboksen Select File, hvorfra vi bliver bedt om at vælge den CTB-tabel, vi gerne vil konvertere. I dette eksempel vælger vi CTB-filen Plotkursus 1.ctb.
Umiddelbart efter, at vi har klikket Open, beder AutoCAD os om at vælge, hvad den nye STB-fil skal hedde. Vi kalder den Plotkursus 1.stb.
og til sidst vises denne meddelelse:
Trin 2
Kald kommandoen CONVERTPSTYLES fra kommandolinjen.
AutoCAD viser en meddelelse, hvor vi bliver gjort opmærksom på, at vi bør gennemføre CONVERTCTB først.
Det har vi allerede gjort ovenfor, så vi klikker OK.
Nu beder AutoCAD os om at vælge den STB-tabel, som vores tegning nu skal benytte. Vi vælger Plotkursus 1.stb, som vi lige har genereret i trin 1 ovenfor.
Hvis vi i stedet havde valgt en anden STB-tabel, som f.eks. Acad.stb, ville vi få denne fejlmeddelelse:
Hermed er tegningen konverteret til at anvende Named Plot Styles, men vi har stadig arbejde, der venter …
Hvis vi kaster et blik på lag-dialogboksen nu, ser vi, at der nu er kommet en kolonne mere … Plot Style.
Indtil videre hedder de forskellige tilgængelige plot styles ret intetsigende navne som Style_1, Style_2, Style_3 osv., men det kan vi ændre på. Læs mere om dette i vejledningen Named Plot Styles.
Konvertering fra STB (Named Plot Styles) til CTB (Color Dependent Plot Styles)
Konvertering fra STB til CTB er meget nemmere end at gå den modsatte vej …
Kald kommandoen CONVERTPSTYLES fra kommandolinjen.
AutoCAD viser en meddelelse, hvor vi bliver gjort opmærksom på, at der konverteres fra Named Plot Styles til Color Dependent Plot Styles.
… og dermed er konverteringen gennemført.
Næste side: Named plot styles